Funktionær eller ej? Hvilken slags ansatte har du? Og hvilke vilkår ansættes de under?
Et ansættelsesforhold mellem dig som arbejdsgiver og en funktionær er altid omfattet af funktionærloven.
Funktionærloven indeholder regler, der beskytter din medarbejder på væsentlige områder som opsigelse, sygdom, graviditet m.v.
Loven begrænser din handlefrihed, men til gengæld giver den nogle klare regler at holde sig til.
Hvem er funktionær?
I Funktionærlovens paragraf 1 kan du se, hvilke grupper loven omfatter.
Som typiske funktionærgrupper nævnes:
- Handels- og kontormedhjælpere, der er beskæftiget ved køb/salg, ved kontorarbejde eller som ekspedient i en forretning
- Personer, der er beskæftiget med teknisk eller klinisk bistandsydelse af ikke håndværksmæssig eller fabriksmæssig art
- Personer, hvis arbejde overvejende er af håndværksmæssig eller fabriksmæssig art
- Personer, der leder eller fører tilsyn med udførelsen af andres arbejde, hvis de gør det på arbejdsgiverens vegne.
For at en ansat kan være omfattet af Funktionærloven, kræver det, at den pågældende er beskæftiget hos dig i mindst 8 timer ugentligt og indtager en stilling, så hun/han er undergivet dine instruktioner.
Selv om du ansætter en person, som ikke er omfattet af Funktionærloven, kan du vælge at ansætte vedkommende på funktionærlignende vilkår.
Når du har ansat en funktionær, skal du vide, at Funktionærloven kun kan fraviges på enkelte punkter, f.eks. vedr. ansættelse på prøve, midlertidigt arbejde og muligheden for at sige op med et forkortet varsel ved længerevarende sygdom.
Ikke funktionær?
Ansatte i restauranter, pizzeriaer, cafeer og lignende er ikke omfattet af funktionærloven. Det skyldes, at man betragter dette arbejde som håndværkspræget. Arbejdere på en produktionsvirksomhed eller i bageri, chauffører og lagerarbejdere er heller ikke omfattet.
