Håbet for fremtidens iværksætterliv
I den her artikel vil du møde Daniel, Thomas og Mikkel fra Digital.IQ og læse mere om deres arbejdsliv. Du vil også få en større indsigt i, hvorfor et bæredygtigt arbejdsliv er for alle, hvad Indre Verdensmål er (IDG`er) og hvordan såkaldte regenerative principper kan anvendes i det arbejdsliv du har i dag som iværksætter. Artiklen er nummer to ud af en serie på tre om fremtidens arbejdsliv og arbejdsformer og hvis du ikke allerede har læst nummer et om fremtidens arbejdsmarked, så kan jeg kun anbefale dig at gøre det. I den tredje og sidste artikel dykker jeg mere ned i, hvordan netværk er små økosystemer, der forpligter og hvor skrøbelighed og tillid er til stede. Sidst i artiklen kommer jeg også ind på tendenser inden for platforme i Dk og udlandet.
Et bæredygtigt arbejdsliv
Vi er for længst stoppet med kun at tale om bæredygtigt i den forstand at sikre holdbare positive resultater for vores miljø, klima og samfund. Vi taler også om bæredygtighed når det kommer til arbejdsliv og organisationer. Tænketanken Bæredygtigt Arbejdsliv er en national, uafhængig og non-profit tænketank, der arbejder med udvikling af det bæredygtige arbejdsliv. De definerer det bæredygtige arbejdsliv som:
Et bæredygtigt arbejdsliv skal give det enkelte individ mulighed for at udføre sit arbejde under livs- og arbejdsvilkår, der giver gode betingelser for konstruktiv og meningsfuld deltagelse, både i det nuværende arbejde og i fremtidige jobs samtidig med, at et godt helbred og psykologisk velbefindende kan opretholdes.
Det sigende i definitionen er, at den gælder for alle individer uagtet funktion, rolle, position eller om man er medarbejder/leder i en organisation eller selvstændig, iværksætter, freelancer eller gig-worker. Den udvisker forskellene i arbejds- og tilknytningsform til arbejdsmarkedet, men styrker i stedet alles ret til ordentlige arbejdsvilkår og psykologisk velvære.
Hvis vi skal indfri FN´s 17 verdensmål og gennemføre en global bæredygtig omstilling, så kan det ikke ske uden at der samtidig sker en indre menneskelig udvikling. Det er baggrunden for initiativet Inner Development Goals (IDG). Man kunne også kalde dem de ”Indre Verdensmål”. IDG er en ramme med indre kompetencer og kvaliteter, der er nødvendige for at kunne arbejde effektivt med at indfri komplekse problemstillinger som dem, der er oplistet i FN’s 17 verdensmål. Målene i de fem kategorier er nedenfor gengivet på dansk af Eva Damsgaard Nielsen (https://www.innerdevelopmentgoals.org/)
- At relatere til sig selv, være: De afgørende temaer her er et indre kompas, selvbevidsthed, integritet, autenticitet, åbenhed, nærvær og en lærende indstilling.
- Kognitive færdigheder, tænke: Handler om kritisk tænkning, kompleksitetsbevidsthed, perspektivfærdigheder, evne til meningsskabelse, langsigtet orientering og visionsskabelse.
- Omsorg for andre og verden, relatere: Det drejer sig om anerkendelse, forbundethed, ydmyghed, empati og medfølelse.
- Sociale færdigheder, samarbejde: Drejer sig om færdigheder vedrørende kommunikation, samskabelse, inklusion, interkulturel forståelse, mobilisering og tillid.
- At drive forandring, handle: Her drejer det sig om mod, kreativitet, optimisme og vedholdenhed
Undersøgelse fra Velliv og Tech BBQ (https://techbbq.dk/wp-content/uploads/2021/09/Startup-Founder-Wellbeing-Report-Today-x-TechBBQ.pdf) viser at opretholdelse af sundhed og work-life balancen hos iværksættere og små virksomheder er afgørende for deres succes, men at iværksættere er ekstra udfordret på deres mentale sundhed, samtidig med at de er præget af en præstationskultur, hvor der ikke er meget dialog om og fokus på mental sundhed.
Undersøgelsen viser for det først at iværksættere står over for langt mere ekstreme arbejdsforhold end fastansatte, og som involverer høj usikkerhed, ansvar og kompleksitet, hvilket typisk opfattes som stressfaktorer. For det andet kan social støtte fra kolleger være svært tilgængeligt for iværksættere, som har langt færre kolleger eller mediværksættere. Manglende social støtte kan true iværksætteres psykologiske velbefindende og forringet arbejdsvilkår. Der er med andre ord plads til flere dedikerede indsatser for at fremme mental sundhed og sikre et bæredygtigt arbejdsliv med fokus på bl.a. de fem ”Indre Verdensmål”.
Vandretur i Japan blev starten på Digital.IQ
Jeg havde brug for en tænkepause, så jeg tog til Japan, hvor jeg i to en halv måned vandrede mellem øen Shikokus 88 templer. Her opstod idéen om at skabe en virksomhed med en sund arbejdskultur i centrum.
(Daniel Lyngberg Pedersen, CEO & Founder af Digital.IQ)
På et lille kontor møder jeg tre ud af de fem, der udgør Digital.IQ. De drikker dåsecola, har billeder på væggen af deres fælles hobby – magic the gathering og deres værdisæt er et stykke printet papir på opslagstavlen med punktopdelte værdier. Daniel skal sørge for morgenmad til mandagsmøderne og Thomas er sikkerhedsølansvarlig. Mikkel er mester i AI og machine learning, og kunne have arbejdet hos et af de store IT-huse, men vil hellere være i et team med folk han kan lide. Tilsammen udgør de størstedelen af firmaet, hvor flere har mærket stresssymptomer fra tidligere jobs, og hvor arbejdsugen nu er 30 timer. Her er det acceptabelt ikke at have noget at lave i perioder og i stedet bruge tiden på at gå en tur, handle ind eller blot være til.
Daniel, Mikkel og Thomas kalder ikke deres kultur eller arbejdsliv for bæredygtigt. De arbejder endnu ikke strategisk med Indre Verdensmål, men de praktiserer dem gennem aktiviteter, handlinger og relationer, og de er meget bevidste om, at de i Digital.IQ vil skabe en kultur og virksomhed, hvor sårbarhed, empati og inklusion ligger dybt forankret i deres væremåde. De fremmer værdier som måske ligger langt fra væk fra det ”almindelige tech-iværksættermiljø” og som oftest bliver identificeret som feminine værdier, hvor medmenneskelighed, ro og restitution får den rette plads og prioritering.
Og i vores samtale er det tydeligt at de viser værdier som omsorg og næstekærlighed. De forsøger at reducere arbejdsbelastningen hos hinanden, de bruger tid på at tale om og vise bekymringer, og de vælger at se det hele menneske i deres relationer. De mestrer en høj grad af selvevaluering og kender udmærket egne styrker og præferencer. Den indsigt deler de ud af til hinanden og de ved, hvornår de både skuffer og komplementerer hinanden.
Du skal yde for at nyde, og hvis du bare arbejder hårdt nok, skal succesen nok komme. Fortællingen om rockstar-iværksætteren indeholder altid 80 timers arbejdsuger, en altopofrende indstilling til startuppet og en overmenneskelig evne til at kunne overskue alting uden at sove (https://techsavvy.media/mental-sundhed-i-startups-en-syg-hoene-laegger-ikke-guldaeg/)
At være iværksætter som Daniel, Thomas og Mikkel handler det ikke om at arbejde 80 timer om ugen eller i en årrække. Det handler heller ikke om hurtigst muligt at sælge så meget som muligt, at skalerer virksomheden eller tjene så mange penge som muligt. Det er ellers nogle af de samfundsmyter der er om iværksætteri og livet i overhalingsbanen. Men det giver en både indre og ydre ubalance, hvor mening og tilfredsstillelse udebliver.
I stedet handler det om at sætte i værk. Det handler om at handle. Om at lære gennem erfaring og om at fejle på mange forskellige måder. Det handler om at finde sin egen vej. Om at kunne formulere sin egen definition af succes. Og i den forståelse ligger helt centrale elementer fra de Indre Verdensmål såsom evnen til at relatere til sig selv, at kunne skabe visioner og have et langsigtet fokus, at have modet til at designe sit eget arbejdsliv og at have ambitioner uden at have ego.
Men er et bæredygtigt arbejdsliv den endelige destination?
Vi skal fokusere på regenerative principper – også i livet som selvstændig!
Flere eksperter peger på, at vi er udbrændte og stressede, fordi vi de sidste mange år har haft for stort et fokus på produktion og optimering uden hensyn til naturens ressourcer – og det har en afsmittende effekt på måden, vi agerer på i vores organisationer. Vi kan ikke længere nøjes med at tale om bæredygtighed som blot fastholder status quo ved ikke at gøre mere skade, end vi allerede har gjort. Det har været et fint udgangspunkt indtil videre.
Men nu bliver vi nødt til at tænke regenerativt. For med den regenerative logik går vi et skridt videre: i stedet for at fastholde status quo, så skal vi begynde at genopbygge økologisk kapacitet samt menneskelig trivsel og sundhed. Vi skal efterlade mere værdi, end vi tager. Det gælder også for iværksættere, særligt fordi de slår tonen an til nye og fremtidige organisationer. Tal fra Dansk Iværksætter Forening analyse for 2022 viser også at 48 pct. vil gøre en forskel udover virksomheden og at 35 pct. vil gøre en positiv forskel i verden(https://dkiv.dk/wp-content/uploads/2023/01/Ivaerksaetteranalysen-2.pdf).
Regenerative principper giver ligesom traditionelle organisationer iværksættere mulighed for at gå et skridt videre og reducere og neutralisere ikke blot skadelige effekter, men genopbygge økologisk kapacitet samt menneskelig trivsel og sundhed. Og der er ifølge WHO ingen tvivl om at vi er presset på vores menneskelige ressourcer, og at det har resulteret i det WHO kalder, en global stress-epidemi uden fortilfælde
(https://scitechconnect.elsevier.com/stress-health-epidemic-21st-century/).
Det gode arbejdsliv skal ikke kun være for dem, der er lønmodtagere i store organisationer. Det skal også være for dem, der vil skabe noget nyt og være en del af iværksættermiljøet.
I Wayne Vissers bog om ”Gennembrudsbevægelsen” er der fokus på nødvendigheden af at regenerere sig selv, dvs. at dyrke den personlige trivsel, som handler om at sikre sig selv, at man har perspektivet og passionen, inspirationen og visionen, energien og støtten, samt fantasien og ikke mindst fokus. Det handler om at forstå trivslen bedre og se det store billeder, helheder, at alt er forbundet.
Vi skal med andre ord stoppe op og undgå at ”work, sleep, repeat” mantraet fortsat er altoverskyggende i iværksætterbranchen, at knokleri og mange arbejdstimer er vejen frem til den endegyldig lyksalighed. For den vil helt naturligt blive indlejret i kultur, sprog, værdier og i alle dem, der bliver en del af en iværksættervirksomhed. Vi må som led i det regenerative arbejde skifte vores måde at tænke, handle og måle succes på, både som samfund, iværksætter og menneske. Vi bør i stedet stille os et fundamentalt spørgsmål: Hvad vil du gerne efterlade til verden og hvad skal være dit eftermæle?