Driftsøkonomiske begreber: Få styr på de tunge detaljer, for at klare regnskabet effektivt

Virksomhedsregnskab

Enhver virksomheds regnskab er opbygget på følgende måde:

+ Omsætning

–  Variable omkostninger

= Bruttoavance

–  Faste omkostninger

= Nettoresultat /overskud

Dog har visse konsulentvirksomheder ikke variable omkostninger, men kun faste.

 

Omsætning

Omsætningen er den regnskabsmæssige betegnelse for summen af alle virksomhedens salgsindtægter. Beløbet skal regnskabsmæssigt opgøres uden moms, idet den moms, virksomheden opkræver sammen med salgsindtægten, så at sige er penge, som tilhører SKAT, og altså ikke er en indtægt.

 

Variable omkostninger

Disse kaldes også direkte omkostninger (eller i en handelsvirksomhed Vareforbrug). Ved variable omkostninger forstås omkostninger, der varierer sammen med omsætningen. Eksempelvis:

• Bagerens køb af mel og gær varierer med, hvor mange rundstykker han sælger

• Benzintankens køb af benzin varierer med, hvor meget benzin de sælger

• Entreprenørens køb af arbejdskraft afhænger af, hvor mange broer han skal bygge

• En revisor eller konsulent har ofte ingen variable omkostninger

 

 

Bruttoavance

Kaldes også dækningsbidrag. Bruttoavancen er omsætningen med fradrag af variable omkostninger, men uden fradrag af andre omkostninger.

Ofte udgør de variable omkostninger en næsten fast procentdel af omsætningen. I så fald kan bruttoavancen beregnes som en tilsvarende fast procentdel af omsætningen.

Bruttoavancen svinger fra branche til branche. Dækningsbidrag på en restaurant er måske 65%, mens den for en kiosk kan være på 20%.

Faste omkostninger

Kaldes også indirekte omkostninger eller kapacitetsomkostninger. Disse omkostninger er ikke mere faste, end at de sagtens kan variere. Det bliver de dog ikke variable af. Variable omkostninger varierer med omsætningen, mens faste omkostninger kan variere med alle mulige andre faktorer. Faste omkostninger omfatter for eksempel husleje.

Nettoresultat

Kaldes også Resultat eller Indehaverløn. Nettoresultat er den indtægt, indehaveren får ud af at drive sin virksomhed. Nettoresultatet er ikke altid til rådighed i form af penge. Hvis virksomheden f.eks. vokser, kan indtægten helt eller delvist være bundet i varelagre og/eller i tilgodehavender hos kunder.

Nøgletal

Der findes en lang række nøgletal, som du kan bruge til at vurdere din virksomheds økonomi ud fra. I mindre virksomheder kan mange af nøgletallene virke irrelevante, men de kan dog kaste lys over dele af virksomheden.

Her er de mest almindelige nøgletal:

Overskudsgraden:

Overskudsgraden er udregnet som:

(Nettoresultat/Omsætning) x 100.

Kapacitetsgraden:

Kapacitetsgraden er udregnet som:

Bruttoavance/kapacitetsomkostninger.

Afkastningsgraden:

Afkastningsgraden er udregnet som:

(Nettoresultat/Samlet balance) x 100.

Varelagers omsætningshastighed:

Varelagers omsætningshastighed er udregnet som:

Omsætning/Varebeholdninger.

Aktivers omsætningshastighed:

Aktivers omsætnings-hastighed er udregnet som:

Omsætning/samlet balance.

Kredittid debitor:

Kredittid debitor er udregnet som:

((Varedebitorer x 365)/1.25) / Omsætning.

Kredittid kreditor:

Kredittid kreditor er udregnet som:

((Varekreditorer x 365)/1.25) / Omsætning.

Likviditetsgraden:

Likviditetsgraden er udregnet som:

(Omsætningsaktiver/Kortfristet gæld) x 100.

Soliditetsgrad:

Soliditetsgraden er udregnet som:

(Egenkapital/Samlet balance) x 100.

Egenkapitalens forrentning:

Egenkapitalens forrentning er udregnet som:

(Ordinært resultat/Egenkapital) x 100.

Kapitalgrad:

Kapitalgraden er udregnet som:

Egenkapital/Selskabskapital.

Nulpunktsomsætning:

Nulpunktsomsætningen er udregnet som:

((Bruttoavance – Nettoresultat)/ Dækningsgraden) x 100.

Sikkerhedsmargin:

Sikkerhedsmarginen er udregnet som:

(Omsætning – Nulpunktsomsætning)/Omsætning x 100.

Indre Værdi:

Den indre værdi er udregnet som: (Egenkapital/Selskabskapital) x 100.

Dækningsbidrag

Forskellen mellem dine indtægter ved salg og de direkte omkostninger kaldes bruttofortjeneste eller dækningsbidrag. Det beløb, der fremkommer ved at trække de direkte omkostninger fra indtægter ved salget, er et meget vigtigt beløb at holde øje med.

Beløbet fortæller, hvor mange penge der er til at betale for alle de faste omkostninger.

Hvis beløbet ikke dækker de faste omkostninger, vil virksomheden have et underskud.

Sælger du eksempelvis en t-shirt til 140 kr. pr. styk (excl. moms 112,00 kr.) i din webshop og reklamerer med “Fri fragt”, vil dit regnestykke se sådan ud:

Salgspris, excl. moms                 112,00 kr.

– Købspris hos producent             -88,00  kr.

– Pakning og emballage                  –  1,25 kr.

– Forsendelse                                     -9,75 kr.

= Dækningsbidrag                           13,00  kr.

Dette regnestykke fortæller dig, at for hver gang du sælger en t-shirt til 140 kr., har du 13 kr. tilbage til at betale alle andre udgifter, end dem der er gået direkte til at købe, pakke og sende t-shirten. Dette beløb kaldes dækningsbidrag eller bruttofortjeneste.

Dækningsgrad

Dækningsbidraget (det bidrag, der er med til at dække omkostninger) kan også opgøres i %. Det gør det nemmere at sammenligne dækningsbidraget år for år, eller at sammenligne det med en beslægtet virksomhed. Når det bliver opgjort i %, kaldes det dækningsgrad.

Det regnes ud på flg. måde:

Dækningsbidrag x 100 / Salgspris = Dækningsgrad

For t-shirten bliver dækningsgraden:

13 kr. x 100 / 112 kr. = 11,60%

Dækningsgraden vil her sige, at for hver gang du har solgt for 100 kr. af dine t-shirts, kan du forvente, at der er 11,60 kr. til at betale for alle dine andre udgifter.

Husk at du ikke kan sammenligne dækningsgrad mellem forskellige former for virksomheder, da der er store udsving. Salg af øl og spiritus i en restaurant vil typisk have en dækningsgrad på 60-70%, mens salg af computere kan komme helt ned på 10-20 %.