Fejl i bogføringen – sådan retter du op på regnskabet igen

Det kan ikke undgås, at man engang imellem kommer til at bogføre noget forkert, så man er nødt til at rette i bogføringen. Rettelser kaldes også efterposteringer eller omposteringer.

Efterposteringer eller omposteringer
Visse typer af posteringer, som man normalt ikke laver i forbindelse med den daglige bogføring, men derimod med faste periodiske mellemrum (f.eks. i forbindelse med årsafslutning), kaldes ligeledes efterposteringer.

Efterposteringer skal som alle andre posteringer have et bilagsnummer. Endvidere bør der som udgangspunkt være et tilhørende papirbilag som forklaring til rettelsesposteringen. Men i mange tilfælde vil den tekst, man skriver i bogføringen, være tilstrækkelig som forklaring, og papirbilag kan udelades.

Rettelser bogføres på samme dato som den postering, der rettes. Af og til ser man, at rettelser bogføres pr. en senere dato, men det kan give anledning til fejl.

 

Konsekvente fejl
En gylden regel er, at hvis du laver fejl, så gør det konsekvent! Med andre ord, hvis du er i tvivl om hvordan du håndterer en bestemt type postering, så gør det på samme måde hver gang.

Hvis en bestemt type af posteringer konsekvent er ført på den forkerte konto, er det som regel let for f.eks. revisor at rette fejlen efterfølgende. Hvis derimod den samme type posteringer i nogle tilfælde er ført på én måde, i andre tilfælde på en anden (måske den rigtige måde), kan det være meget mere tidkrævende at rette fejlene.

Det, der tager tid for f.eks. en revisor, er ikke kun at rette fejl, men nok så meget at finde fejlene i bogføringen. Og er bogføringen ikke ført konsekvent på samme måde i løbet af året, er revisor nødt til at gå meget mere ned i detaljer i bogføringen, når fejlene skal findes.

IVN

Vi bruger Cookies på dette site for at forbedre brugeroplevelsen og indhente statistik til intern såvel som ekstern brug.

Ved at klikke på et link på siden giver du os tilladelse til at lægge cookies på din computer